a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

mund de carlo – ja lyrics

som en klog mand engang sagde: “de korteste ord kræver størst eftertanke”.
jeg satte altid mit kryds ved “ja”, for med et ja er intet sikkert.
det kan være prikken over i’et, og en lærestreg under solen.
et ja er for den nysgerrige sjæl, og hvis spændingen ved det ukendte ikke er værd

at leve for, opdage for, så ved jeg ikke hvad er
uden hænder i min overhalings tankebane
ingen affaldsække i bagsmækken jeg skal af med
slukker en gammel vane
tæller afkørsler i det åbne land, jeg har sat mig godt til rette bag det
uden hænder i min overhalings tankebane

ingen affaldsække i bagsmækken jeg skal af med

slukker en gammel vane

tæller afkørsler i det åbne land, jeg har sat mig godt til rette bag det
hvilken vej vil du ta’
ser vi det fra et andet perspektiv blir’ et nej til et ja
alt kommer tilbage på nær tiden og hvis jeg undgår at gå ned går den for mig en dag
først gælder det om at gøre en forskel for os selv såvel som dem der ber’ om hjælp,
din åndsfælle
vo-vo-vores verden er ik’ en garanti
men hvis i rak en hånd ud og gjorde syrenestien farverig, hvis vi plantede et træ
og håb til dem der kommer fra en krig
hvis bare de sagde ja til hinanden ku’ tomgangen blive en verden vi ku’ vokse op
sammen i
gi-gi-gider ik’ og tag, betaget af at gi’
der hænger umoden frygt på træerne
det er vores pligt og pluk og gemme kernerne når vi smager det
for hvorfor spare på tiden, det er det eneste vi har at gi’ af
vi lader vores trygheds ticks trigge når vi ska’ sige ja
angst for forandring
blinde og bange for at misse ud på for mange ting
for ik’ at fanges i det sammen spind, må vi se muligheden frem for begrænsningen
der er ingen dumme spørgsmål, kun dumme svar
et nej gør mig dum som den dør der ik’ åbner sig
verden lukker sig, låser mig selv hvis jeg ik’ drejer på de nøgler i det bund jeg
har

hva’ har du kondi til?
snør dine sko, hvorfor stå stille når man ka’ gå glip og løbe en risiko

ingen ka’ blive ved med at løbe uden om målet

man ved ik’ hvad det vil sige at træde forkert når man ikke tør at sætte foden i
gulvet

at se det positive ka’ ik’ gøre en konklusion af [?]
der er forskel på om man udnytter alle og bruger sit liv

et nej er alligevel et ja til noget andet
kom ud af ottetallet, spring, få dig et par knubs i faldet
jesus har h-ller ikke både månelandet og gået på vandet

h-ller mislykkes end ik’ og ha’ brugt sin fornuft og satset
som en klog mand engang sagde: “de korteste ord kræver størst eftertanke”.

vil jeg frem og tilbage, eller vælger jeg hverken eller
er kun klog på mit udgangsp-nkt når jeg søger væk fra det
jaget af ja’et, jaget af ja’et, men det er os der bør jagte det

ja-ja-jagte det og de chancer der ik’ allerede er taget
uden hænder i min overhalings tankebane
i bakkedale jeg har lagt en plan i
skeletterne kommer frem fra skabene, min far han sagde det
uden hænder i min overhalings tankebane, min far han sagde det
når du gør noget, så gør hele for vores første ord starter på vores afskedstale
ja hatten op i dit fortids for fra en primitive træhule
den sidder ik’ på hovedet og cirkusklovnen der hikker savsmuld
åbenbarende, magtfuld, den lar’ mig ånde ind ligesom [?] og konfrontere det de andre
har at skjule
sidste år var min horisont begyndt og forsvinde, og hvis sådan en ikke udvides, synker
den ind
begyndte at flygte fra ting jeg en gang forsøgte at finde
misforstået lykke gør blind

hey!
nu der ik’ en dag jeg føler jeg ka’ være bekendt at spilde på at fokusere på hvad
jeg vælger fra frem for hvad jeg vælger til
ja i medgang og modgang, det ingengang en udgang, det roden til at vi er groet sammen

siger ik’ ja fordi jeg ik’ ka la’ vær’, men fordi jeg er nysgerrig for at se hva’
det er
siger ik’ ja fordi jeg ved det er den retning mit liv skal hen

men fordi det hjælper mig med at vide det i sidste ende

siger ik’ ja fordi det altid gavner mig personligt, men fordi er er andre der engang
imellem ka’ bruge et
ba-ba-barriererne brydes hvis bare ja’erne ja-ja-ja’erne ik er dem folk har sværrest

ved

alle ka’ bruge en frisk start af og til
nu forsøger jeg at indhente den tid det tog mig at lære det
la’ os stil’ os foran det spejl der fremhæver alle vores fejl
før indent-tet det blir’ fabriksarbejde

jeg er på min vækstskål med ja og nej
det ik’ kun smink og succes, det os’ baggage jeg har valgt at veje
omfavn nu’et, sig ja til din fortid, det oplevet er ik’ oplevet når det holdes nede
en stræben efter det jeg ikke har forstået, ambitioner med vandet ud over det jeg
ik’ nåede mig

kulturen vender og drejer dig (vægter og vejer dig) tæller de likes du har (bare
jeg sælger og hyper dig)
mennesket designer vare, det alt det pis vi bukker und og najer for
der er udadvendt selfie op i den her når jeg spejler mig
som en klog mand engang sagde: “de korteste ord kræver størst eftertanke”.
vil jeg frem og tilbage, eller vælger jeg hverken eller
er kun klog på mit udgangsp-nkt når jeg søger væk fra det
jaget af ja’et, jaget af ja’et, men det er os der bør jagte det
ja-ja-jagte det og de chancer der ik’ allerede er taget
uden hænder i min overhalings tankebane
bremserne i vejkanten står stille, en indstillings kambulage
hun sagde halleluja til initiativet før gribbene kom frem og greb hende
uden hænder i min overhalings tankebane
modsat retning er den usikkerhed mange tager tilbage til med de distancetagende
klart synet står skarpt når man lader sin eneste chance præge det
hvorfor vælge det lette, gemme sig væk i sig selv og nægte det spændende
det er menneskene der glemmer, jeg tænker ind imellem, ka’ det hjælpe at blive smækket
en [?] godkendelsesprocessen sender sit indadvendige [?] det forkælede nægtelses stempel,
ind
[?] fængselscelle, dem der vælger at gi’ medbestemmelse ender som komplet eksempel
på utæmmet selverkendelse
så prøv lykken, det kan være den bliver hængende
prøv-prøv-prøv lykken, det kan være den bliver hængende
prøv-prøv lykken, det kan være den bliver hængende
prøv lykken, det kan være den bliver hængende
selvre-respekten [?]
frister muligheden, kaster ud i det, fastholdt
frister muligheden, kaster ud i det, fastholdt
som en klog mand engang sagde, som en klog mand engang sagde: “de korteste ord kræver
størst eftertanke”, “de korteste ord kræver størst eftertanke”
vil jeg frem og tilbage, eller vælger jeg hverken eller
vil jeg frem og tilbage, eller vælger jeg hverken eller
blir’ kun klog på mit udgangsp-nkt når jeg søger væk fra det
væk fra det væk fra det!

- mund de carlo lyrics

Random Lyrics

HOT LYRICS