a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

binær - bagagen lyrics

[vers 1: mund de carlo & trepac]
hørte en gang om en mand der var så lukket og privat
at den tunge bagage han bar på, var som at gå med en granat
siden noget så ekstremt kan blive underligt normalt
en dag han vågnede gik det galt, han lå som han havde redt
startede som det plejede, bildte sig selv ind at kaffen mættede skrabede skægget skarpt og tjekkede ligegyldigt bras på nettet
i skabet hang skelettet under jakkesættet
tog det med på sine skuldre da døren til opgaven smækkede
ville ønske bagagen var lidt lettere, den var tung som bare helvede
men han bar den med sig over alt, som et ar der sætter sig på sjælen
fra et åbent sår, som tiden aldrig sletter
verden fra alarmen vækker ham og tar’ den med på jobbet blandt de andre marionetter
finder ro så snart han sætter den på togsædet
men trækker den krampagtigt til sig
for at undgå andre sætter sig for tæt og tvangsindlægger ham
til at vise de mange skeletter som han dagligt slæber rundt på
får slæbt sig væk fra godstoget, typisk ham at stresse nu
frem i masten med en dagligdag, ingen samfundsnasning
slukker en cigaret i risten foran arbejdspladsen
håber en fønix rejser sig fra asken
hvor længe har bagagen holdt ham nede, han tør ik’ gi’ et slag på tasken
placerer den med sin jakke i k-ssen og la’ vagten scanne den
så dybt begravet i deres system, de ser de lig der’ lagt i lasten
bevarer masken i elevatoren op til tagetagen
kan mærke det stramme i halsen lige så snart han drejer ind til mødet
sætter sin bagage fra sig som han plejer, mødet starter
snakken snegler sig afsted, mødet sl-tter
alle rejser sig og går, men han skal lige pak’ sit grej
og ser en efterladt bagage, lige meget hvor meget den vejer
kan han dårligt rumme mere i sit spind af tankestreger
han forsejler den og tar’ den med til rette ejer
hun blir’ forskrækket, takker nej, men foretrækker
at han skaffer den af vejen, og håber på at han samarbejder
han må se hvor langt det rækker, handlingslammet eller fighter
han overvejer, kan han os’ knock out besejre
sine dæmoner kan han konfrontere sceneskræk scenarier

[omkvæd]
hvad slæber du på
hvad slæber du på

[vers 2: mund de carlo & trepac]
hans tog er lige kørt, tom perron
tar’ princen på det hvide filter op af lommen så han har noget at holde i hånden
vejer situationen, den føles som et ton, han spotter ik’ manden bag ham
først da han hopper om og flår bagagen fra ham slår gonggongen
run forrest, run
instinktivt løber han svimmel og følelser kan knep’ ham
han sir’ fra, han ser det beskytter de ting han bør flygt fra
låser blikket på tyven, han når helt op og følger ham ind gennem mylderet
midt i mellem bybørn og blinkende lygter
p-sserer [?] det’ lev eller dø så han griber ham
kyler ham ind i [?] burde skyde ham i stykker nu
det’ for risikofyldt og det hele det begynder at være en del af det mønster der stikker for dybt
så må ik’ la’ det ske ham
der rigeligt der t-rde ta’ sh-ttet, men kryber i sikkerhedhylster
forsvinder i skyggerne, blind og bekymrende, [?]
han hviler i fred mens toget triller afsted
hjem til ro, hjem til kæresten, hjem til film og et bad
men i det han træder ind af døren blir’ der ballade
hun sidder grædende med en flaske vin og virker lidt vred
hun peger på bagagen sir’ den splitter os ad
slip nu taget og prøv at vise mig noget der ik’ er facade
stik mig en flad i stedet for altid bare stik’ mig en plade
prøv at smil og vær glad, før det er for sent er jeg skredet
han tar’ hendes hånd og sir’: “du er nødt til at stop’
hvorfor tar’ du det så tungt, jeg troede vi løftede i flok?”
hun vender sig og går, som om han ik’ har ødelagt hende nok
men det tar’ vi op, og puste liv ind i en følelses robot
han begynder så småt at se han ik’ kan rumme hende før han rydder helt op
stirrer på døren og så følger han trop, hørt om et spot
højt over byen hvor folk tømmer tankerne i bølgernes top
og hvor nogen har så tung bagage de selv får lyst til at hop’
han ønsker jo blot at twiste det her ynkelige plot
løber galop igennem byen til hans fødder er f-cked
han nåede til broen, det føles så forbløffende godt
idet han løsner stroppen på bagagen han forsøger at skrot’
han skynder sig, går lidt i panik
men trækker vejret dybt og tænker, det’ ik’ nemt at gi’ slip
vender sit blik mod den bagage han for længst sku’ ha’ smidt
og tømmer den for good, sl-t med at slæbe på det sh-t

[omkvæd]
hvad slæber du på
hvad slæber du på
hvad slæber du på
hvad slæber du på

- binaer lyrics

Random Lyrics

HOT LYRICS