a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

ham den lange - foreløbigt endeligt lyrics

[vers 1]
jeg’ udmattet og ved at miste troen
har vadet fire dage uden tegn på civilisation
kun industrien, [?] depressionen træder ind, tar’ en tår endorfin
hvis bare jeg vidste hvorfor ingen er vendt hjem fra krigen
jeg husker tydeligt hvordan dagens emner blev besvarret
med vage pointer, embedsmænd lige så fanget af statens lænker
som alle andre, hvem kan vide hvad psykopaten tænker
granatsplinter flyder i de tomme gader
før var der krig over alt, nu ser jeg en verden der bare ligger øde
har lyst til at ta’ masken af, selvom det er den sikre død
jeg’ på flugt, en anonym borger der gemmer mig om dagen og rejser om natten når byen sover
finder en tom bygning, tar’ forsigtigt i håntaget + der’ fri bane
lister ind, finder en kniv i køkkenskuffen der stadig ligger i omslaget
pakker den ud, bider smerten i mig og befrier mig selv fra chippen i min håndflade
jeg bider mig i tungen og ryster af smerte
tar’ et par sovepiller og ligger mig i hjørnet på en gammel madras
og tænker på verden som den var engang
jeg ønsker mig født igen, før alt blev ødelagt af en usynlig fjende

[omkvæd]
(latinsk messen)
jeg ved de er der ude
(latinsk messen)

[vers 2]
står op og natten og forlader huset uden at smække med dørene
går udenfor, tar’ masken på og trækker hætten om ørerne
lister tættere på søerne, tænker på hende så kærlig, fræk og forførende
men de ting jeg ved i dag ku’ man ikk’ læse i bøgerne
da jeg var ung og troede blindt på en global optimisme
men hele folket blev ført bag lyset af onde tunger
nu er det hele sl+t og alle er triste
og madmanglen så ekstrem den fører til kanibalisme
jeg skjuler såret i min hånd for ikk’ at forarge nomaderne
der bespiser sig ved hjælp af lig begravet i gaderne
glubske gribbe [?] gadepirat og gale gespenster
måske jeg’ bare blevet skør af ikk’ at tale med mennesker
alene i en verden lagt i ruiner
af menneskeskabte problemer der skabte laviner
vi ku’ ikk’ længere se hinanden, mennesket blev forgabt i rubiner
og alle de ting vi troede at livet selv gik tabt i rutiner, de synger
[omkvæd]
(latinsk messen)
der’ blevet for mange af os
(latinsk messen)

[vers 3]
hvis alle omkommer hvem skal så berette om hvordan slaget endte
tilbage er kun stanken og frygten for de tilbagevendte
jeg ikk’ længere et menneske, kun en resolut kriger
jaget vildt af mit eget folk som tutsier
jeg hører skridt i baggrunden, holder fast om såret i hånden
det’ et mirakel hvis jeg er her stadig når året er omme
og jeg’ bange for at de kan lugte blod
bryder ud i løb, og sætter farten op og jeg kan se de gør det samme
adrenalinen pumper
og hjertet fryser som det må føles når livet stopper
de’ blevet sindsyge af radioaktive stoffer
jeg nægter at gi op og spæner alt jeg kan
men de’ for mange og for stærke da jeg rammer muren
bli’r omringet, bundet og ført til en mørk celle
en ubehagelig stemme fortæller mig at jeg endelig er hvor jeg hører til
er det min skæbne at sidde fortabt i en brændende varm kælder
og blive tortureret af mine tidligere artsfælder
de prædiker linser fra en h+llig bog, på et oldgammelt sprog
mennesker hænger som kvæg i loftet fra store kroge
jeg ka’ mærke jorden koge under mig
sunder mig lidt og vænner mig til tanken om at det hele sl+tter mens de synger
[omkvæd]
(latinsk messen)
jeg kniber mig selv i armen
(latinsk messen)

- ham den lange lyrics

Random Lyrics

HOT LYRICS